Tærskelværdierne er et vigtigt begreb for dig som leverandør til det offentlige. Tærskelværdierne er nemlig de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af.
Hvis den samlede kontraktsum for en opgave er højere end tærskelværdien skal opgaven sendes i udbud, og dermed annonceres offentligt, og er den lavere end tærskelværdien skal den som udgangspunkt ikke i udbud.
Hvert andet år offentliggør Europa-Kommissionen tærskelværdierne i medlemslandenes nationale valutaer.
Du kan altid finde de gældende tærskelværdier på Konkurrence og Forbrugerstyrrelsens hjemmeside.
Link til tærskelværdierne for 2022-2023
Link til tærskelværdierne for 2024-2025
Det er vigtigt også at være opmærksom på at der er forskellige tærskler afhængigt af hvilket direktiv den offentlige ordregiver er omfattet af.
Det vil altså sige at du som leverandør vil kunne opleve at opgaver på en bestemt størrelse for nogen indkøbere vil blive annonceret, mens hvor det ikke er tilfældet for andre. Der findes således forskellige tærskelværdier for henholdsvis udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet.
For at kunne foretage en vurdering af om en kontrakt skal i udbud bliver indkøber nødt til at skønne om kontrakten er over eller under tærskelværdi. I den forbindelse skal man som indkøber gøre sig en række overvejelser, som er nyttige at kende til for dig som potentiel leverandør.
Den anslåede værdi er baseret på indkøbers bedste skøn over, hvad kontraktværdien er på det tidspunkt, hvor annonceringen / udbudsbekendtgørelsen udsendes. Hvis kontrakten efterfølgende måtte vise sig at blive dyrere end tærskelværdien, bliver kontrakten alligevel ikke udbudspligtig, hvis der sagligt er vurderet, at kontraktværdien ikke oversteg tærskelværdien, da kontrakten blev indgået.
Værdien af kontrakten skal fastsættes til de skønnede samlede omkostninger ved produktet (eller med andre ord ”total cost of ownership”). Længden for beregningen skal fastsættes til 48 måneder, med mindre serviceaftalen gælder for en kortere periode. Hvis serviceaftalen gælder for en kortere periode end 48 måneder, skal omkostninger ved produktet beregnes for den periode, aftalen forventes at skulle gælde.
Enhver form for option og eventuelle forlængelser af kontrakten skal medtages i beregningen af kontraktværdien.