Udbudsbekendtgørelse

Udbudsbekendtgørelsen bekendtgører offentliggørelsen af et udbud, og sætter den konkrete udbudsproces i gang.

Udbudsmarkedet Annonceringer
Udbudsbekendtgørelse

Det indeholder bekendtgørelsen

Udbudsbekendtgørelsen indeholder de overordnede oplysninger, der som minimum skal offentliggøres for at du som potentiel leverandør bliver i stand til at vurdere dine muligheder for at byde på opgaven.

Det er blandt andet oplysninger om opgaven, udbudsformen, egnethedskrav, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, tidsfrister som f.eks. tilbudsfrist samt indkøbers kontaktoplysninger. Det øvrige udbudsmateriale specificerer og uddyber disse rammer.

Annonceringer hos EU

Udbudsbekendtgørelser i forbindelse med EU-udbud skal udfyldes på de standardformularer, som EU-Kommissionen stiller til rådighed, og vil derfor se ens ud på tværs af offentlige indkøbere.

Bekendtgørelserne offentliggøres i EU-Tidende (TED) senest fem dage efter afsendelsen til EU.

Andre annonceringer af udbud

Foruden bekendtgørelser fra EU vil man også kunne finde annonceringer omkring offentligt indkøb på en række offentlige hjemmesider og databaser som f.eks. udbud.dk. Hos UdbudsHuset overvåger vi naturligvis samtlige af disse kilder og alle offentliggjorte udbudsbekendtgørelser og annonceringer gennemgås og kvalitetssikres dagligt. I den forbindelse sikrer vi, at al information er kategoriseret rigtigt og tilgængeligt til at blive udsendt i forbindelse med vores Udbudsovervågning.

Download